Vi bruger skoleåret til at vurdere den enkelte elevs uddannelsesparathed. Det er et nyt begreb, som skal skal være en hjælpesnor for den enkelte til at spore sig ind på den helt rigtige ungdomsuddannelse og dermed undgå et eventuelt frafald senere.
Når vi vurderer elevernes uddannelsesparathed, har vi en række fordele fordi vi har eleverne døgnet rundt. Vi kan se på helheden og vurdere hvordan de klarer sig på disse parametre:
Den unges almene, faglige, personlige og sociale færdigheder og samt motivation.
Det er vigtigt, at vide, at de unge ikke skal kunne det hele i forvejen, det er også gymnasiernes og erhvervsskolernes mål at fortsat motivere de unge til uddannelse og give dem grundlag for at skabe deres fremtidige arbejdsliv samt bidrage til at udvikle de unges interesse for at medvirke i et demokratisk samfund.
Faglighed: Det er et krav at den unges faglige færdigheder har et bestemt niveau. UVM beskriver disse således;
Læsning: At kunne forstå og reflektere over skrevne tekster. Herunde tre punkter
At finde information
At fortolke
At reflektere og vurdere
At finde information
At fortolke
At reflektere og vurdere
Naturvidenskablig viden:
At have tilstrækkelig basisviden til at give mulige forklaringer i en kendt kontekst eller drage konklusioner baseret på enkelte undersøgelser. At være i stand til at tolke resultater.
Matematik: At forstå den rolle matematik spiller i verden, at kunne bruge matematik til at give velfunderede bedømmelser og bruge matematik som engageret borger i samfundet. Herunder anvende enkle algoritmer, formler og andre rutineprocedurer.
Personlige færdigheder:
Selvtillid: Evnen til at sætte sig mål og fastholde disse. Evnen til at lære af sine fejl og håndtere modgang gennem tro på egne evner.
Evnen til at vælge og træffe beslutninger over egne og andres handlinger og følelser i en given sammenhæng. At kunne vurdere egne evner og færdigheder og læringsstrategier.
Selvkompetence: At kunne handle i sociale sammenhænge ud en skelnen afhvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt. At have god kontakt til de følelser og stemninger der rører sig i en, til kropsreaktioner, motiver og behov.
Handlekompetence: At kunne følge op på beslutninger, og kunne virkeliggøre sine beslutninger: Møde til tiden, aflevere opgaver, ordentlig opførsel og en forståelse af direkte og inddirekte konsekvenser af handling.
Sociale færdigheder: Sociale færdigheder og forudsætninger er afgørende for at kunne fungere i det moderne samfund. De sociale kompetencer har betydning for den unges indentitetsskabelse og læring.
Eksempler på sociale kompetencer (læs mere på realkomp.dk)
- Relationskompetencer: evnen til at etablere, udvikle og fasholde nuancerede relationer til elever, læreren med flere.
- evnen til at indgå i forpligtende fællesskab: at holde ved, fx i gruppearbeje
- enen til at indgå i demokratisk funderede fællesskaber, fx elevrådet, værkstedet, arbejdspladsen
- empati: at kunne indleve sig i en anden persons følelser, tanker, motive og behov.
- at tage følgeskab: dels at kunne føre an, men også at kunne indordne sig på fx et værksted.
- konflikthåndtere: at kunne håndtere konflikter på sådan en måde at man tager hensyn til sig selv som til de andre på en ikke-konflikt-eskalerende eller selvudslettende måde.
Motivation: Hvordan går det i timerne. Er der nogle bestemte ting eleven er interesseret i. Har eleven brug for at lære på et bestemt måde. Er der modstand hos eleven overfor en bestemt type undervisning. Er eleven boglig minded, og kan sidde og studere i flere timer, eller har eleven brug for mere praktisk undervisning, som fx i køkkenet.
